Tilbage i Danmark

Så har jeg været i Danmark i 2 uger. Jeg må sige at det er skønt, at være hjemme igen. Der er jo ikke sket så meget mens jeg var væk, så det føles bestemt ikke som om jeg har været væk et halvt år.
Den første tid har gået med at se familie og veninder. Det er fantastisk at se alle dem jeg har savnet mens jeg har været væk.
Ellers har jeg brugt tiden på at ligge efter fritidsjob og lejlighed. Det med lejligheden er ikke helt på plads endnu, men det kommer det forhåbenligt snart. Jeg starter med at flytte op i min lillebrors lejlighed d. 1 sep. Jeg har fået arbejde som tilkaldevikar i en børnehave i Roskilde, bare når jeg har fri fra skole, eller tidligt fri. Det er skønt at forstå, hvad børnene siger, det er helt ubeskriveligt.
Egentlig synes, jeg ikke at jeg savner Vietnam endnu, men måske det kommer. Jeg er i hvert fald meget glad for at være hjemme i Danmark igen.

Der kommer ikke lere indlæg på min blog, men i kan følge med på de nye studerendes blogge. Det er faktisk meget sjovt at følge med.

Louise - http://www.louiseivietnam.blogspot.com/

Sara - http://www.saraivietnam.dk/

Jannie - http://gyldengren.wordpress.com/

Hjem, hjem, hjem.....

På fredag rejser vi hjem til Danmark. Jeg er så klar til at tage hjem nu, det bliver bare så skønt. Kufferten er næsten færdig pakket, og selv om jeg synes det så tvivlsomt ud inden jeg fik pakket den, fik jeg alligevel alt til at være der. Den vejer vist 24 kilo, men mon ikke det går?!
Jeg kan ikke rummet mere af den Vietnamesiske kultur nu, og glæder mig bare til at se familie og veninderne igen. Ud over det glæder jeg mig til at gå en tur uden folk råber efter mig, at der er fast pris på tingene (selvom det selvfølgelig er dyrt), til ikke at blive snydt, til at se fjernsyn, til det danske vejr og den danske mad. Det bliver skønt med mors mad den første aften, og jeg har bestemt menuen. Kartoffelsalat, kød på grillen og min yndlings salat med tomat, avokado og den bedste dressing, det lyder da skønt ikke?!
Jeg glæder mig til at vise alle mine nye ting og billeder frem, så nu håber jeg at i vil se dem:0)
Jeg er spændt på, hvad jeg kommer til at savne her nede fra, for lige nu kan jeg ikke forstille mig, hvad det skulle være andet end børnene i min klasse.
Praktikken i Vietnam kan ikke beskrives med få tillægsord, for der har været hårde, fede, sjove, kedelige, lærerige, skønne, fantastiske, triste, lange og gode tider. Jeg er lidt stolt over at jeg har klarede det, og super glad for at jeg gjorde det. For jeg ved, at jeg har fået rigtig meget ud af det, og har lært rigtig meget om mig selv. Så jeg fortryder bestemt ikke at jeg tog af sted. Jeg har også lært rigtig meget om den Vietnamesiske kultur, og jeg følger ikke at der er noget jeg ”mangler” at se. Derfor er jeg altså klar til at tage hjemad nu, og der går ikke mange dage før jeg står i Danmark igen.

Pattaya

Så var det tid til sol og strand. Vi ankom med bussen til en station i pattaya og tog en baht-bus ud til Jomtien. En bath bus er en ladbil, hvor passagerene sidder omme i ladet. De kommer hele tiden og stopper, hvis man står og venter. Så hopper man på, og trykker stop når man vil af så stopper den.

Vi fandt et lille bitte værelse for den første nat. Så kunne vi stille vores ting der og finde et bedre hotel efterfølgende.

Vi fandt det hyggeligeste sted man kan forstille sig. Siam Garden hed det. Der var så bungalower og rigtig hyggelige omgivelser. Det kunne vi ikke stå for. Så vi fik vors egen lille bungalow, som vi flyttede ind i dagen efter.

Det viste sig at det var en dansker, der egede stedet og at der par boede andre danskere der også. De var super hjælpesomme, det var skønt bare at kunne spørge andre til råds, der gjorde det hele lidt lettere.

Stedet kan varmt anbefales til andre, som vi rejse til Thailand. Ejeren og dem der boede der mens vi var der, var rigtig søde og hjælpsomme. Stemningen var god, der var danske aviser, god mad og gode øl, som vi drak med resten af danskerne. Hvis i skulle få lyst at tage der hen er navnet Siam Garden og hjemmesiden: http://www.siamgardenvillage.com/. Det er altså helt perfekt.

Stranden og solen skulle nydes, og det blev den også. Vi nåede ikke så meget på stranden, som vi måske gerne ville, men det var fordi der var så meget andet at se.

Vi har frygtet, inden vi tog af sted, at det ville regne lige så voldsomt som i Vietnam, da de jo også er regntid i Thailand nu. Heldigvis mærkede vi ikke så meget til regnen. Det rengede voldsomt nogle at nætterne og vi havde to dage hvor det var overskyet, men den ene dag var den hvor vi skulle rejse hjem, så det gjorde ingenting.

Vi red selvfølgelig på elefanter, det skal man jo næsten når man er i Thailand.

Vores elefant var kun 25 år gammel og en rigtig teenager, som ikke rigtig ville høre efter, hvad elefant-manden sagde. Den var hele tiden sulten, så stoppede den op, hver gang den fik øje på en dejlig græstop, eller der lå en kokusnød på jorden, som den kunne træde på så skallen knækkede og den kunne spise den.

Den havde en kæden om halsen og ned om det ene ben. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men måske fordi den ikke hørte efter.

Når elefant.manden skulle have elefantens opmærksomhed, slog han den i hovedet med en stor hammer. Det så ærligtalt ikke særlig rart ud, men jeg fik af vide at de er meget tykhovedet, og at det ikke gør ondt... hmm... okay..

Den turen var slut, kunne man sidde på stødtænderne af en anden elefant, det skulle også lige prøves. DEn var da rigtig sød, den store elefant.

Vi fik set nogle forskellige dyr, for vi var nemlig også på en tur hvor vi svømmede med delfiner. Første var vi ud i en nationalpark, og så et meget flot vandfald. Derefter tog vi ud til oasis sea wold, hvor vi så delfinshow. Delfinerne her, er delfiner som har været fanget i fiskerens net og derfor er kommet her til. Delfinerne var simpelhen så gode, og så ud til at have det rigtig godt.

Efter deldinshowet, skulle vi svømme med delfinerne og lave kunstner med dem. Vi måtte ikke have nogle smykker på og negle måtte klippes helt ned, mine var ellers lige blevet så lange, øv. Min navlepiercing måtte også pilles ud, selvom jeg ikke var meget for det, fordi jeg troede det ville gøre frygtelig ondt at sætte den i igen. Det gjorde det heldigvis ikke.

Det var en skide god tur og den var alle pengene værd. Jeg er rigtig glad for at vi gjorde det, og skidt med at neglene er kort nu, de vokser jo ud igen.

Vi var oså ude og se to institutioner. En for handicappede voksne og og et børnehjem. Vi startede med den for de handicappede voksne. Det var primært mennesker som var kommet til skade ved ulykker og blevet handicappet pga det. De boede på stedet og fik en og fik uddannelse der. Uddenelsen tog to år og var inden for IT og reperation af elektroniske ting. Og de var alle garanteret job efter uddannelsen.

Den anden institution var et børnehjem, hvor mange danske og tyske par adoptere fra. Vi var inden hos de helt små børn. I rummet står sengene på rækker, og rundt om på gulvet rendte børnene rundt og lege, det det legetøj der nu var, det var ikke så meget.

Børnene var meget glade for at få besøg og sad straks på skødet af mig og Mie.

Vi var ovre og se klassselokalerne, hvor de lidt større børn gik i pre-school. Her var der meget legetøj.

Det var meget spændende at se to Thailandske institutioner, nu hvor vi har været i Vietnamet halv år.

Ellers har vi været på bar og spillet pool med gutterne fra hotellet.

Vi har spist dansk smørebrød, som bare smagte helt fantastisk.

Og vi har været ude på en ø, hvor der var en rigtig flot strand med hvidt sand og helt klart vand. Den strand vi boede ned til var ikke så lækker. Det var nærmest grus og vandet var ret grumset.

Så vi måtte ud til den anden dejlige strand bare en enkelt dag. Det var meningen at mange fra hotellet skulle med, men det endte med det kun blev mig, Mie og Thomas, da de andre pludselig havde abdre planer eller tømmermænd.

Vi tog en speedbåd der ud og var der hele dagen det var bare livet.

Torsdag d. 24 juli var det tid til at tage tilbage til Hanoi. Jeg må sige vi nåede at blive lidt nervøse på vejen til lufthavnen. For to gange måtte taxa chaufføren holde ind til siden fordi der var noget galt med bilen. Det var vist noget med vandet... hmm har ikke forstand på den slags.

Det endte med at han måtte ringe efter en anden, som kunne komme og hente os. Og han var længe under vejs. Men vi nåede da til lufthavnen i tide, heldigvis.

Bangkok

Så blev det tid til den sidste ferie, inden vi rejser hjem til Danmark. Rejsemålet var denne gang Thailand. Vi tog af sted d. 14 juli som de fleste af jer nok ved, og så havde vi 10 dage i Thailand.
I flyveren skal man udfylde et arrival kort, hvor man skriver hvem man er, pasnummer, datoer fra passet, hvor man skal bo i Thailand osv. Mie og jeg var taget af sted uden penge og uden vi viste hvilket hotel vi skulle bo på, så det kunne vi ikke udfylde.
Da vi så står i køen til at få tjekket vores pas, og vores arrival kort, kommer en dame rundt og tjekker om man har udfyldt alt det man skal. Og det havde vi jo ikke, det er åbenbart meget vigtigt, at man ved hvor man skal bo. Hun blev i hvert fald lidt mopset over vi ikke viste det. Så vi blev hevet ud af køen, og over til en stor, tyk mand, som skrev noget på vores kort og så kunne de tjekke vores kort. Her spurgte de igen, hvor vi skulle bo. VI VED DET IKKE, for pokker. Så måtte vi bare fortælle hvilket område vi ville tage til, det viste vi dog. Så vi kom altså igen paskontrollen, trods alt.

Vi tog en taxa ud til den gade vi havde planlagt, og som vi regnede med var et backpacker kvarter. I Thailand køre de sørme i den ”forkerte” side og rattet sidder også i modsatte side. Det var lidt mærkeligt. Men måske jeg har vænnet mig til vild og voldsom trafik, for det virkede egentlig ikke så skræmmende at blive kørt rundt, som jeg havde regnet med. Det var altså en god gade vi kom til med boder og butikker over det hele. Vi var inde på et par hoteller, inden vi fandt et vi kunne lide og et der var plads på.

Vores værelse:

Gaden vi boede på Khao San:

Vi spiste aftensmad på Burgerking, moms det var herligt. Det mindede lidt om Danmark, på en underlig måde. Burgerking er jo ikke dansk, men jeg har altså kun spist det i Danmark (i hvert fald flest gange i Danmark). Bagefter shoppede vi lidt, og drak en lille øl. Og så var ellers tidligt i seng, så vi kunne komme tidligt op og ud og opleve noget.

Næste dag fandt vi en lille tuk tuk, som kunne køre os rundt. En tuk tuk er en lille taxa, som kan race ind mellem alle bilerne, så man kommer hurtigere frem.

Vi havde besluttet os at tage ind til et stor shoppe center. På vejen fik vi ham til at stoppe forskellige steder. Først så vi golden mounten, som jeg egentlig ikke helt ved hvad er. Vi gik op af en masse trapper, så nogle klokker og bede steder. Da vi var halvvejs oppe, synes vi det var for varmt, og gik ned igen. Alt imens sad vores tuk tuk mand udenfor og ventede på os.

Næste stop var den stående buddha, der findes både en stående, en liggende og en siddende. Vi ville bare se den ene, Mie havde set den liggende så vi besluttede os for den stående, og han var kæmpe stor.

Dernæst kørte vi til et tempel, det skal man jo bare se. Der var buddhaer over det hele og et sted, hvor man kunne bede. Det lignede lidt et tempel fra Vietnam. Desuden må man ikke have bare skuldre i templerne, så vi havde en T-shirt med i tasken, til lige at tage på.

Tuk tuk manden kunne køre os til alle de steder meget billigt, hvis vi tog med rundt til to butikker som han valgte. Hvis han tog turister med til disse butikker, fik han nemlig en kupon til 5 liter gratis benzin hver sted. Så først tog han os til en smykkeforretning, den var kæmpe stor. Og det endte med, at jeg købte to ringe og Mie købte også lidt. Den næste butik var en skrædder. Her kiggede vi bare lidt rundt, Mie købte en lille ting. Vi behøvede ikke købe noget nogle af stederne, han ville få kuponen lige meget hvad.
Til sidst kørte han os ud til det kæmpe store shoppe center og her fik vi da også købt nogle ting. Efter at have været i det første shoppe center tog vi videre til det næste. I kan jo tænke jer til, hvor mange penge vi fik brugt. Bagefter prøvede vi at tage til Chinatown, men vi kom desværre for sent. Alle butikkerne var ved at lukke, så vi blev en anelse skuffede. Vi tog en færge-bus ned af floden til et sted i nærheden af hvor vi boede.

Om aftenen var vi på bar, med live musik og det hele. Det var et hyggeligt lille sted og rigtig god musik. Det lå lige op og ned af vores hotelværelse, så natten inden havde vi haft svært ved at sove, da der var ret lydt. Derfor var vi ”nød” til, at være med til de lukkede denne aften så vi kunne få noget søvn bagefter.

Det første band, som bare var super gode, og skabe fed stemning

Nogle piger vi mødte, de var fra Australien

Det 2. band, som også var gode, men ikke lige lige så gode.

Mig, Mie og den sejeste bartender. Hun var bare super sød og sjov.

Dagen efter tjekkede vi ud af hotellet og tog en bus til Pattaya. Forsættelse følger……